Spareråd

Der er store fordele ved at spare på energiforbruget. Hvis du følger disse spareråd, tager du hensyn til miljøet samtidig med, at du sparer penge.

  • Plus 5 grader i køleskabet og minus 18 grader i fryseren er passende. For hver grad temperaturen sænkes, stiger elforbruget med 2 - 5 %.
  • Emhætten skal indstilles på det lavest mulige trin, der kan holde madosen ude af køkkenet. Der bruges cirka 1,5 gang mere el på højeste trin end på det laveste.
  • Brug den lavest mulige temperatur i opvaskemaskinen. Opvask ved 50 - 55 grader bruger cirka 10 - 20 % mindre el end vask ved 65 grader.
  • Tørretumbleren har et stort elforbrug. Tørring af tøj bør derfor foregå i fri luft. Skal den bruges, så rens fnugfiltret efter hver tørring. Ellers forlænges tørretiden, og elforbruget stiger.
  • Sluk for alle røde og grønne lamper på et display. Elforbruget til standby kan let snige sig op på 1.000 kWh/år.
  • Hæld kaffen i en termokande i stedet for at lade den stå på kaffemaskinens varmeplade.
  • Brug kogepladerne mere end ovnen. Det bruger op til 70 % mindre el.
  • Spring forvasken over, når du vasker tøj. Den er alligevel oftest unødvendig.
  • Tø frostvarer op i køleskabet. På den måde minimerer du også risikoen for madforgiftning.
  • Brug A-pærer i stedet for almindelige pærer.
  • Karbad er dejligt, men brusebad er bedre, for her bruger du kun cirka en fjerdedel vand.